Om os

Specialiseret rådgivning, tæt på klienten

Viggers Eriksen er et erhvervsretligt boutiqueadvokatfirma, grundlagt i Aarhus i 2022 af Jonatan Doost Viggers og Søren Overgaard Eriksen.

Hvem vi er

Erfaring fra Danmarks førende advokatfirmaer

Jonatan og Søren har begge omfattende erfaring som advokater hos to af Danmarks førende advokatfirmaer, Gorrissen Federspiel og Kromann Reumert.

Vi yder dedikeret og specialiseret rådgivning inden for vores nøje udvalgte specialer, hvor vi gennem mange års praksis har opbygget indgående viden, erfaring og ekspertise.

Vi leverer værdiskabende rådgivning til gavn for vores klienter og håndterer alt fra mindre, simple sager til større, komplekse sager – altid med et kommercielt mindset.

Vi går op i altid at yde rådgivning af højeste kvalitet med fokus på og en oprigtig interesse i vores klienters forretning.

Trappeopgangen i kontorejendommen på Marselisborg Havnevej

Rådgivning

Målrettet den enkelte klient

Vores rådgivning er altid målrettet den enkelte klient. Vi tror på, at vi yder den bedste rådgivning i et tæt samarbejde med klienten og på baggrund af et indgående kendskab til dennes organisation og forretning. Det gør os i stand til at levere løsninger, der er værdiskabende for klienten – også på længere sigt.

Begge partnere deltager på lige fod, og enhver sag behandles af den partner, der er bedst kvalificeret inden for det relevante retsområde. Det er vores overbevisning, at en specialiseret advokat skaber mere værdi og løser juridiske udfordringer med højere kvalitet og indgående kendskab til markedspraksis.

Når du arbejder sammen med os, har du direkte adgang til den partner, der kender din sag. Vi prioriterer at være til at få fat på, når du har brug for et hurtigt svar eller juridisk sparring – også uden for almindelig kontortid.

Honorar

Konkurrencedygtige og transparente priser

Vi tilbyder konkurrencedygtige og transparente priser på vores juridiske ydelser.

Vores honorar fastsættes som udgangspunkt baseret på den tid, vi bruger på opgaven. Vi har dog altid en dialog med dig, inden vi sender vores faktura, så du er sikker på at have fået værdi for pengene, ligesom vi gerne undervejs opdaterer dig på honoraret, hvis du måtte ønske det.

Selvom timeprisen erfaringsmæssigt ofte bliver det primære fokus, er to andre faktorer vigtigere for det samlede honorar – bemandingen og antallet af anvendte timer.

Bemanding

Alt arbejde varetages af Jonatan eller Søren personligt og uddelegeres ikke til yngre advokater eller fuldmægtige med mindre erfaring. I praksis betyder det, at du har den samme kontaktperson hele vejen, og at du aldrig betaler for intern oplæring eller dobbeltbemanding på din sag. Hvor større advokatfirmaer typisk bemander sager med flere personer, anvender vi hverken dobbelt- eller tripelbemanding.

Tidsforbrug

Takket være vores specialisering løser vi sagerne hurtigere end mindre specialiserede profiler. Hos Viggers Eriksen arbejder vi uden faktureringsmål. Uden faktureringsmål og uden mulighed for overbemanding er der ingen risiko for dig som klient for et oppustet og unødvendigt tidsforbrug på din sag.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Vi vender retur hurtigst muligt og inden for 24 timer.